Gå til forsiden
ASR

Beretning for vort første 10-år

- Artikel bragt i DSR's årbog, 1952, på baggrund af ASR's 10 års jubilæum

Det er nu 10 år siden en større skare optimister lod den første blå stander gå til vejrs over vor klub. Den nøjagtige dato var 30. maj 1943. En mindre del af disse uforbederlige optimister havde forinden, torsdag den 3. december 1942, afholdt stiftende generalforsamling på universitetet.

Idéens ophavsmænd var statsautoriseret revisor Otto Bjerrum og vort æresmedlem, grosserer Gudmund Schack, København, som vi derfor er overordentlig stor tak skyldig. December måned er blevet en historisk dato rigere.

Som repræsentanter var desuden mødt for vort universitet : rektor, professor Rasting, professor Hakon Lund, arkitekt Ove Mandrup Poulsen, København, som havde lavet tegning til vort klubhus, havneingeniør Gebauer, Aarhus, m.fl. samt endelig et opbud af ca. 35 studenter. På sin sædvanlige »gyldenblonde« maner redegjorde Otto Bjerrum for begrebet studenterroning samt om de foreliggende planer. Beretningen har åbenbart været realitetsbetonet, for resultatet blev, at klubben betragtedes som startet med Otto Bjerrum som formand, hvilken post han har varetaget i alle de forløbne år med stor ære. Vi håber inderligt, at han fortsat vil varetage sit hverv i adskillige år.

Det må her erindres, at tilbage stod endnu at skaffe materialer til både, til et hus, ligesom en egnet plads hertil skulle findes, og vi skrev årstallet 1943. Oprindelig var det jo tanken at lægge vort bådehus i den vidunderlige græsplæne på Lystbådehavnens promenademole, men plænen blev imidlertid beslaglagt til militære formål, og den 14. marts 1943 afholdtes et møde, hvor man foreslog at stille klubbens gennemførelse i bero til krigens slutning. Vor formand fik imidlertid gemytterne overtalt til at fortsætte arbejdet, og den 30. maj kunne bådehuset indvies i Fiskerihavnen.

Noget ganske andet end man havde tænkt sig. I stedet for et naboskab med dameroklubben blev vi anbragt bag Fiskerbroen i duft af tjære og fisk!

Og her blev så vore 5 nye og første både døbt. På universitetets vegne døbte rektor, professor Rasting båd nr. 1 "Delfinen", borgmester Stecher Christensem døbte båd nr. 2 "Aarhus", grosserer Gudmund Schack på Danske Studenters Roklubs vegne båd nr. 3 "D.S.R." I.C. Sørensen døbte på S.I.K.A.'s vegne båd nr. 4 "Dan", og endelig døbte direktør Axel Gruhn båd nr. 5 "Merci" på de private bidragyderes vegne.

Rektor, professor Rasting igang med at døbe "Delfinen", 30. maj 1943.

På denne måde startede vor lille håbefulde klub sin karrière, som man havde håbet skulle forløbe som storebror D.S.R.'s. Skæbnen synes imidlertid at have villet det anderledes. Allerede den første sæson indtraf de med den 29. august ekstraordinære forhold, hvorved al roning på bugten blev forbudt, og senere måtte vort materiel skjules rundt omkring på landet. Den følgende sæson bød som følge heraf heller ikke på større aktivitet, og man forsøgte ved køb af en ældre 4-årers outrigger at danne et kaproningshold. Men hidtil er alle sådanne forsøg delvis mislykkedes. Straks efter krigen købtes med fordel en beboelsesvogn, der ved ombygning var velegnet som week-end-hytte for studenterne, men heller ikke dette kunne stimulere interessen for klubben, og 1946 sluttede som den dårligste sæson overhovedet l klubbens hidtidige levetid. Alt tydede på, at klubben ikke var levedygtig, men man forsøgte endnu en sæson, og heldigvis fik man nu den idé at skabe en romatch imellem »Universitetet« og "Det østsjællandske Universitet". Der blev gjort enkelte forsøg i »firer«, men uden at de blev de større succes'er. Først i 1950, da dagbladet »Politiken« skabte det økonomiske grundlag for at hæve disse kaproninger i et højere plan, lykkedes det at få idéen til at slå an, så man, efter at forsøget har været gjort tre gange, kan sige, at der er skabt en tradition.

Omend matchens rotekniske kvalitet kan diskuteres, kan ingen være i tvivl om dens store propagandamæssige betydning såvel for rosporten i almindelighed som for vore to studenter-roklubber, og konkurrencen blandt studenterne for at komme på udvalgt hold må forventes med tiden at højne det rent rotekniske.

Det er vel derfor berettiget at sige, at Aarhus Studenter Roklub i samarbejde med Danske Studenters Roklub og dagbladet »Politiken« her har ydet sin største indsats i sine iøvrigt begivenhedsløse første 10 år.

Forinden denne beretning afsluttes, bør vor hæderspris omtales. Aarhus Studenter Roklubs hæderspris blev indstiftet i 1949 med tilladelse af klubbens protektor, Hans Majestæt Kongen, og uddeles hvert års 11. marts til den, der efter den foregående sæson kan udpeges som den bedste kammerat i klubben. Prisen består i en sølvbundprop med fatning og kæde på et udsnit af cedertræsborder fra en robåd. På træfatningen skal klubbens almindelige stander fastgøres. Bundproppen skal bære datoen 11-3-49 og symboliserer, at ligesom bundproppen er uundværlig, er kammeratskabet uundværligt, hvis en klub skal bestå. Hædersprisen blev første gang uddelt til Hs. Majestæt Kongen 11-3-1949.

På denne beskedne baggrund var det, at vi besluttede at festligholde vort lille jubilæum. Een vægtig grund havde vi dog dertil. Vi er Danske Studenters Roklub og dens formand, grosserer Gudmund Schack, overordentlig stor tak skyldig for den støtte og velvilje, der i de forløbne 10 år er vist os. Yi fik herved lejlighed til i al beskedenhed at tolke vor tak herfor, idet Danske Studenters Roklubs formand, grosserer Gudmund Schack, modtog vor udnævnelse af ham til æresmedlem af vor klub.

Der er ikke gjort noget forsøg på i denne beretning at tolke livet, som det i de forløbne 10 år har formet sig blandt djærve fiskere i Fiskerihavnen, hvor vort bindingsværkshus er beliggende; det er gjort så træffende i en jubilæumskantate, udarbejdet af vor husdigter.

Trods manglende stormende eller livlige generalforsamlinger, der viser, at der er liv i klubben, og trods manglende konkurrencemæssige præstationer har vi god grund til at glæde os over de forløbne ti år og se frem til nye jubilæer; blot ønsker vi at kunne dyrke vor idræt blandt kammerater såvel indenfor som udenfor vor klub.

- K. Kappel Jensen


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget