Gå til forsiden
ASR

Brabrand Rostadions historie

Det var fremsynede mænd som Th. Melballe og Arne Svanhede der fandt frem til, at det måtte være muligt at få en egnet robane på Brabrand sø, og dermed gode træningsmuligheder. Dette blev i 1939 til virkelighed. Roklubberne i Aarhus og Risskov fandt derefter sammen i forsøget på at etablere denne kaproningsbane, og den 17. august 1942 stiftedes den sammenslutning, der siden omtaltes som Brabrand-udvalget.

Villa Svajryg

Formålet var at skabe et træningscenter for alle roklubber i Aarhus, og en kaproningsbane til afholdelse af stævner. Arbejdet med udfyldning af området varede ca. 3 år, og blev udført som beredskabsarbejde - ligesom roerne selv medvirkede ved dette arbejde. Det første bådehus i Brabrand var en gammel tysk barak opstillet på pæle og godt gemt i sivskoven. Huset blev ikke uden grund kaldt "Villa Svajryg". Det var utæt og faldefærdigt, men ikke uden et stænk af luksus. Der var varmt vand i bruserne, dog kun til de to, som kom først, og kun når solen skinnede. Roanlægget blev officielt indviet den 10. september 1944 med en kaproning, hvor daværende borgmester Stecker Christensen var overdommer, og med brandmester Hans Larsen placeret på toppen af byens største brandstige som sagkyndig speaker.

Nyt bådehus og roanlæg

I 1951 skulle 'Villa Svajryg" væk og erstattes af et nyt bådehus. Stort og velindrettet, men dyrt. Så dyrt, at roerne selv måtte gøre huset færdigt med vægge, lofter, døre, køkken m.v. Alle tog en tørn. Aftener, lørdage og søndage - den tid, der ikke skulle bruges til træning, blev brugt til færdiggørelse af huset. Den første, der gik i gang med søm og hammer, var Carl Johan Pedersen, og det blev ofte midnat, før han pakkede værktøjet sammen. Det nye hus blev indviet den 14. juni 1953. Anlægget på søen trængte efterhånden også til bedre afmærkninger m.v.. Alt dette var meget dyrt, og pengene blev skaffet dels fra Aarhus kommune og omegnskommunerne, dels ved tilskud fra klubberne og endelig ved en indsamling bland roerne og rointeresserede.

Regattatid

I begyndelsen af 1950'erne var der tilskuertal til regattaer, der kunne konkurrere med AGF's fodboldkampe. Der var mere end 10.000 tilskuere - og det var vel at mærke entrebetalende tilskuere. Midt i 50'erne kom andre problemer, som en overgang truede med at ødelægge resultatet af den indsats, der i årenes løb var gjort af roerne i de Aarhusianske klubber for at skabe et kaproningscenter. Der var blevet etableret flere kaproningsbaner i Danmark, og med det antal baner, der var til rådighed, kunne det knibe med at få de internationale arrangementer, som var en forudsætning for den økonomiske balance.

Ejnar Christensen gik i 1962 af som formand for Brabrand-udvalget, fordi københavnerne foretrak at ro i Sverige frem for at stille op ved Brabrand-regattaen, og ødelagde en del af eksistensgrundlaget for banen. Problemet med de københavnske klubbers fremmøde på Brabrand var endnu i 1966 ikke helt løst, så ved et møde i DFfR's sydjyske kreds, hvor Ejnar Christensen var blevet formand, truede han med at lukke Brabrandbanen. Det fik 25 københavnske formænd til at love, at de ville stille op på Brabrand i stedet for i Sverige.

I 1969 rettede DFfR en forespørgsel til Brabrand-udvalget, om man kunne påtage sig at arrangere en 3- landskamp mellem Holland, Vesttyskland og Danmark i sommeren 1970. Kravene til et baneanlæg, som skulle klare et sådant stævne, var store, og udvalget rettede endnu engang en henvendelse til militæret, som i juli måned 1969 arrangerede en øvelse på søen, og afleverede et fint anlæg med broer, og hvad dertil hører med ordene: Disse broer kan stå i 15 år.

Broerne blev imidlertid ødelagt i vinterens løb, og udvalget var grædefærdigt - men takket være gode forbindelser lykkedes det at overbevise forsvarsministeriet om, at det danske forsvar ville blive endnu mere effektivt, hvis man atter lavede en øvelse på Brabrand sø - og helst i juni måned 1970. Forsvarsministeriet var heldigvis "af samme opfattelse" - og stævnet kunne afholdes som planlagt.

Modernisering i 70'erne

På et byrådsmøde i Aarhus i maj 1972 vedtog man at bevilge kr. 495.000 til udbygning og modernisering af Brabrand rostadion. Pengene blev bevilget under forudsætning af, at Aarhus amt ville deltage i udgifterne til uddybning af søen, ligesom man vedtog at ville overtage anlægget og betale driften og vedligeholdelse af dette. Inden problemerne med amtet var faldet på plads, var det dog nødvendigt at bevilge endnu kr. 200.000 til anlægget. Pengene bevilgedes i foråret 1975 - og dermed kunne man færdiggøre det fulgte moderne anlæg, der den 2. august 1975 blev indviet som det nyindrettede Brabrand rostadion.

Brabrand-udvalget måtte igen i 1984 gå tiggergang til Aarhus kommune, idet selve baneanlæggetskulle renove- res i forbindelse med afholdelse af NM 1985. Kommunen var atter venlig stemt overfor rosporten, og bevilgede kr. 150.000 til ovennævnte renovering, der slutteligt mundede ud i et vellykket NM.

Jytte Secher

Indlæg bragt i "På vandet - Dansk roning i hundrede år"


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget