Gå til forsiden
ASR

AARHUS STUDENTER ROKLUBS FØRSTE SÆSON

Aarbogens Redaktion har opfordret mig til at skrive Aarhus Studenter Roklubs Historie. Det er mig en glæde at faa denne Lejlighed til at give vore københavnske Kolleger et Indblik i vore Anliggender. O.B.

Aarhus Studenter Roklub er et ægtefødt Barn af Danske Studenters Roklub. Tanken om, at det jydske Universitet ogsaa skulde have sin egen roklub med de samme maal og Forudsætninger som Danske Studenters Roklub, blev virkeliggjort netop i det Aar, hvor D.S.R. fejrede sit 75 Aars Jubilæum.

Der var lagt op til den i flere Aar. Da vi i Foraaret 1942 spagfærdigt ventilerede Tanken hos Schack, blev vi klar over, at nu skulde det ske. Schack er realitetsmand og spurgte straks: “Kan I rejse Penge?” - Og saa maa De tænke Dem en travl Grosserer indenfor Tekstilbranchen pludselig gennem flere maaneder blive ringet op et Par Gange om Dagen fra Aarhus - tage Turen til samme Sted to-tre Gange, og stille sin knappe Tid, sin elegante Elskværdighed og sin grundige Erfaring til Raadighed for en saa tilsyneladende sekundær Foreteelse, som en Klub i Aarhus er.

Der skal Mod og Lyst til - netop fordi det var det, der krævedes, blev Schack os den mand, han var.

Hvorfor trætte med Enkeltheder, som er selvfølgelige, naar der skal laves en Klub? Spørgsmaalet om hvad der skal laves, kommer af sig selv - Problemet er, hvordan og af hvem. Skridt for Skridt vandt vi det Terræn, som Klubben nu hviler paa. Endnu mens Tanken var paa Spirestadiet, gav to aarhusianske Firmaer, gode prøvede Venner af Rosporten, Tilsagn om de første to Baade. Paa en ekstraordinær Generalforsamling forærede D.S.R. os en Firer - samtidig med at kammeratlige Ønsker sendtes os, og en fornuftig Forudseenhed fik væltet Planerne om at lave en jydsk Filial af D.S.R. Vi er glade ved nu, at Klubben, ogsaa hvad Navnet angaar, fik sit eget Ansigt, selvom vi dengang i Begyndelsen frygtede, at den ekstraordinære Generalforsamlings Beslutning var en undsigelse af vort Foretagende.

Vi var jo klar over, at Opgaven i Almindelighed var vanskelig og i 1942-43 nærmest uløselig - uden velvilje fra Broderklubben i København. Men havde vi haft Frygt, var den i hvert Fald ubegrundet. Da Schack kom herover til den stiftende Generalforsamling, havde han løfte med om yderligere to Baade fra venlige Kredse i København. Og Arkitekt Mandrup Poulsen, der ledsagde Schack, medbragte fuldt færdige Tegninger til et Baadehus til 100.000 Kr, som en maabende Flok Studenter fik forelagt af disse to Optimister par excellence. Jydske Studenter er ikke forvænt med saa store Tal - og megen Skepsis blev luftet i Krogene.

Det blev den 3. December 1942, der kom til at staa paa Klubbens Love som Dagen, da Klubben kom til Verden. 3 dage senere fik Klubben et stærkt Skub fremad, en Støtte, hvis Betydning i den kongelige Families Sommerresidensby næppe kan overvurderes, - da Hans Kongelige Højhed Kronprinsen lovede at overtage Protektionen af vor Klub. Kronprinsen gav os samtidig gode Ønsker med paa Vejen for dens Virke og Trivsel. Vi er taknemlige herfor og gik med Ildhu til Detailarbejdet. Det bestod i paa 4 Maaneder at skaffe Plads ved Havnen, rejse Penge og Hus samt at organisere en Klub. Bestyrelsen blev alsidig sammensat fra første Færd:
Universitetets Rektor, Professor Dr. jur. Carl Rasting,
Professor Dr. Phil. Hakon Lund,
Civilingeniør Børge Bak,
Fabrikant Elvin Geertsen,
Landsretssagfører Storm Mortensen,
Stud.med. Erik Reske Nielsen
Stud.oecon. Harald Christiansen.
Hertil kommer endvidere Formanden, Revisor Otto Bjerrum.

Vedtægter og Regler for Klubben blev analoge med Forbilledet, Kontingentet en Smule lavere, ikke fordi vor Økonomi var for god, men fordi vi ved, at jydske Studenter er om muligt endnu mere konstant paa Spanden end københavnske.

I Marts blev Grundstenen lagt. Og Materialerne til Huset blev formelig tigget sammen efterhaanden, som vi skulde bruge Sten, Mørtel, Grus, Tag, Tømmer, Vinduer, Belysning, Maling - alt det, der sat rigtigt sammen, udgør et Hus. Forud var gaaet forhandlinger med Byen og Havnen, repræsenteret ved Borgmester Stecher Christensen og Havneingeniør Gebauer, der viste vor Sag en Interesse og Velvilje, som kun de kan forstaa, som har set Eksempler paa den Kærlighed og Offervilje, Aarhus omfatter sine Studenter med.

Med denne velkendte Velvilje kunde vi gaa ud i Arbejdet under Slagordet: samme Vilkaar for Studenterne ved det jydske Universitet som for København. Idrætsmæssigt blev først A.S.R. Skridtet med Ligeberettigelsen, idet der ganske kort Tid efter A.S.R.’s Fødsel blev stiftet en akademisk Idrætsforening for jydske Studenter. Da vi efter flere forgæves Forsøg endelig havde faaet den rigtige Plads til Baadehuset, og efter Havnen i Tilgift havde foræret os et Hus mod at rive det ned, der hvor det stod, fortog Angsten sig for, at Solen pludselig en Dag skulde staa højt paa Himlen og kalde Roerne ud paa Bugten, uden at vi kunde komme med. 10 Dage før Indvielsen var fatsat, bragte “Aarhus Stiftstidende” et Billede af Huset med Spørgsmaalet: “Naar de det?” Da stod kun Bindingsværket og Tagkonstruktionerne færdige, og vi matte udsætte Indvielsen en halv Snes Dage. De første Baade arriverede, før Taget var lagt - og blev af nænsomme, men ukyndige Hænder lagt paa Toldboden. Den 29. Maj var der kommet 4 firere og en Sculler - Og Huset var under Tag. Men herudover var den Del af Baadehuset, der tydede paa en nær forestaaende Indvielse, hurtigt overset. Men Flag og Grønt kan dække over meget, og med en Rive blev Gulvet indenfor og udenfor - af Konsistens som en lollandsk Pløjemark - bragt i brugbar Stand. Dagens smukke Buketter og Dekorationer fra Kammerater i andre Klubber blev anbragt der, hvor Manglerne var mest iøjefaldende og spredte en Duft af Fest i Baadehallen. Et Plankeværk, som siden har afgrænset vore Enemærker, var heldigvis ikke rejst, saa Forpladsen kom til at omfatte hele den ene Kaj af Lystbaadehavnen - med Hyttefade som Baggrund og Kuttere som Kulisser.

Naar de det?

 

Scenen var altsaa brugbar, men som altid ved Roerforetagender afhang en Del af Belysningsmesteren. Vore forhaabninger blev ikke beskæmmet. En energisk Majsol kastede sin glans over de blafrende Flag og de letklædte Gæster i et Vejr, hvor selv den grummeste Pessimist lader Galascher og Paraply blive hjemme. Avisernes Overskrifer Dagen efter: “Staalende Indvielse for Studenterne” - “Festlig Indvielse af Studenternes Roklub” o.s.v. var først og fremmest den tilbedte Sols Skyld.

Men lad et af Avisreferaterne fortælle om Dagen. Jeg citerer fra Dagbladet “Demokraten” for den 31. Maj 1943: “Det klare Sommervejr lagde den smukkeste Ramme om Indvielsen af Aarhus Studenter Roklubs Baadehus i Gaar Formiddags. Gennem Maaneder har et Udvalg med Revisor Otto Bjerrum som ildfuld Leder arbejdet med det ene Maal for Øje: at skaffe Studenterne en Roklub med Baadehus. I Gaar blev Drømmene og Anstrengelserne realiserede ved en lille Festlighed, hvor baade Studenterne og de aarhusianske Rosportsfolk samledes i et fælles Ønske om en god og sund Udvikling for Studenterroklubben, der hermed som den første giver Studenterne et eget Hus, hvor de kan samles under kammeratlige og sportslige Former. Det var en mærkedag - ikke blot i Foreningens egen, men i det Jydske Universitets Annaler.

Forventningerne blev langt overtrufne: Vejret var straalende, Studenterne mødte op i stort Tal med de rødhvide Huer, og Rokammeraternne fra Aarhus Roklub, fra Dame Roklubben og fra Risskov Roklub og Arbejdernes Roklub samledes foran den lille Bindingsværksbygning sammen med en Række indbudte Gæster. Der var Repræsentanter for Universitetet med Rektor, professor, Dr. juris Rasting i Spidsen, Borgmester Stecher Christensen mødte som Byens Repræsentant, Landsretssagfører I. C. Sørensen for S. I. K. A., Grosserer Gudmund Schack for den københavnske Studenterroklub og Direktør Gruhn fra Sabro for en Række af Bidragsyderne - uden hvis Hjælp Foreningen aldrig havde faaet Baadehuset.

Formanden holder Indvielsestalen

Revisor Bjerrum - lukkelig som Manden, der har faaet den gyldne Appelsin - bød velkommen til alle. Han takkede Bidragsyderne, han sagde Tak til Studenterne, fordi de saa ivrigt sluttede op om Foreningen og fortalte dem samtidig, hvad Rosporten er og hvilken Gave, Studenterne har faaet med Baadehuset og de nye, fine Baade. Den kst. Amtmand, Amtskontorchef Bach, indviede Huset med Ønsket om, at Standeren maa vaje over en god og dygtig Studentersportsklub. Standeren, der er blaa med to hvide Delfiner og et rødt Anker, blev hejst af en ung Student.

Derefter blev fem af Foreningens nye Baade døbt. Den første af Rektor, Professor Rasting, der ikke ansaa det for passende af fremhæve Universitetets latinske Motto: solidum peto in profundis - jeg søger det solide i Dybden - men i Stedet nævnte et andet Citat: Jeg bølger, men jeg synker ikke, som parole for den 4-aarers Inrigger, skænket af A/S I. C. Filtenborg, der blev døbt “Delfinen”. Borgmester Stecher Christensen døbte den næste “Aarhus” og haabede , at Foreningen og Studenterne maatte bringe nyt Initiativ til Byen. Gudmund Schack døbte den tredie 4-aarers “D. S. R.” som en Hilsen fra Danske Studenters Roklub og Foreningens høje Protektor Kronprinsen. En Sculler, skænket af Schack, blev døbt “Dan” af Landsretssagfører I. C. Sørensen, og endelig døbte Direktør Gruhn den sidste “Merci”, som en Hilsen fra Bidragsydernes Side. Men Foreningen har, eller rettere sagt faar, i allernærmeste Fremtid endnu to Baade: en Sculler, skænket af Direktør Ove Hansen, og en Inrigger, der efter Giveren skal døbes “Ceres” - en fin Baadbestand for en nystartet Forening.

Derefter samledes man i Huset ved en lille Forfriskning, hvor det blev talt af Repræsentanter for de aarhusianske Rosportsforeninger. Særlig Begejstring vakte en Tale, der blev holdt af Formanden for Arbejderroklubben, Brandmester Hans Larsen, og som priste den smukke Bygning som en Ædelsten blandt de mange bygninger ved Havnen. Der blev holdt endnu flere Taler, da der var mange at takke, og flere der vilde udtrykke deres ønsker for den nystartede Forening. Et Tilbud fra A. G. F.’s Svømmeafdelings Formand, Laurits Jensen, om gratis Svømmeundervisning for Foreningens Medlemmer blev modtaget med Taknemlighed. Ogsaa en Student tog Ordet og takkede for den kostlige Gave, Studenterne hermed fik.

Ved Indvielsen sendte Klubben en telegrafisk Hilsen til dens Protektor Kronprins Frederik, hvori udtryktes Klubbens Tak for Kronprinsens store Interesse og Støtte. I Aftes modtog Revisor Bjerrum følgende telegrafiske Svar: “Med Tak for Hilsenen sender jeg min hjertelige Lykønskning til Dagen og ønsker alt godt for A. S. R.’s Fremtid. Beklager meget ikke at kunne være med i Dag. Kronprins Frederik”

Klubben har nu 80 Medlemmer, og den begyndte allerede i Gaar paa Roningen. Efter Sommerferien, naar det nye Hold Studenter kommer, sættes Medlemstallet sikkert en Tak i Vejret, men saa kan Foreningen foreløbig ikke have flere.

Revisor Bjerrum var en lykkelig, men træt Mand i Aftes: Foreningen havde faaet en sjælden fin Start. Det lover godt for Fremtiden og for Studentersporten her i Byen.”

- Efter Indvielsen var Faddere, Bidragsydere og Pressen Bestyrelsens Gæster ved en Frokost paa Hotel Regina, hvor Ønsker og Tak blev gentaget og forstærket.

Dagen efter begyndte Arbejdet med Instruktion af de mange nye Medlemmer - for at naa det Maal, som blev fremhævet i Formandens Indvielsestale: at der snart matte spørges Nyt fra A.S.R. paa Kaproningsbanerne. Gamle Studenterroere tog her med Humør deres Tørn for Klubben, og det lykkedes os at faa instrueret alle nye Medlemmer saa betids, at de kunde faa i hvert fald nogen Fornøjelse af Sæsonen, og de 4 Baade og ikke mindst Sculleren blev benyttet flittigt. Savnet af 2-Aarers Baade var føleligt, men der blev snart truffet den ordning med Arbejdernes Roklub, der som de andre Klubber i Byen havde vist os et Kammeratskab og en Imødekommenhed, som bar os vældigt fremad i Arbejdet, at en Nøgle til deres Baadehus skulde ligge konstant paa Pulten hos os, saa vi blot kunde tage en Toer hos dem, naar det savnedes.

Sæsonens Egenartethed i forskellige Heenseender gjorde, at vi ikke fik vist vort ansigt udadtil i det Omfang, vi havde planlagt. Vi havde flittigt trænet to Hold til Deltagelse i den Efteraarskaproning, som Aarhus-Klubberne tidligere med stor Succes har afholdt, og Bestyrelsen havde hertil udsat en Studenterpokal. Vi skulde ogsaa havde deltaget i en lokal Kaproning i en Omegnskommune, men begge disse Kaproninger laa paa den forkerte Side af 29. August til at kunne realiseres. Paa lignende Maade gik det med Planerne om Deltagelse i D.S.R.’s Klubkaproning med et Bestyrelseshold, vor Kaninkaproning og Kaninfest. Til den sidste var der lagt op tre Gange, men hver Gang maatte der afbrydes, og ASR gik saaledes ud af sin første Sæson uden een eneste sammenkomst. Vi lever nu i Haabet om en straalende Sæson forude, hvor den blaa Stander og de blaa Aarer maa præge vor smilende Bugt. Sandkassen, der ikke blev realiseret sidste Aar, vil blive lavet: og Marmorpladen, med Navnene paa dem, der rejste vor Klub, vil med Danske Studenters Roklub’s Navn øverst blive indsat til Standerhejsningen 1944. Naar dette er realiseret, er alt lagt op til, at Studenterne kan befinde sig godt her - og fornemme noget af det bedste i Rosporten: Kammeratskabet og Friheden ved Aaren!

Hvad aarhusianske Studenter har mødt af Kammeratskab under Arbejdet med at starte ASR, er - som De vil forstaa - et stort og smukt Kapitel for sig i Klubbens Historie. Jeg har nævnt ovenfor, men vil gentage det her, at uden den kammeratlige Haand, D.S.R. strakte ud mod os, vilde vi ikke have staaet, hvor vi staar i Dag. Maaske til Nød økonomisk, men slet ikke i alle de andre Henseender, som vejer saa tungt til, naar en Klubs sande Status skal gøres op. Det, som man i en Klub ikke behøver at krigsforsikre imod, er Sammenholdet og Klubaanden, og med det Eksempel, D.S.R. gav os herpaa i enhver Retning gennem sin utrættelige Formand, fik vi en Støtte, som bar over mange af de Vanskeligheder, vi mødte paa Vejen til det Maal, som vi nu har naaet, men hvor vi ikke et Øjeblik er standset. Vort Hus er det første Sted udenfor det Jydske Universitet for Studenter alene - københavnske Studenter, der som det selvfølgeligste paa Jorden har egen Studenterforening etc. og et Væld af egne Organisationer, forstaar vel knap nok hvor stor Betydning, dette har.

Men Stedet skal være mere end det. Det skulde ifølge hele den Aand, hvori Klubben er bygget op, være Stedet, hvor københavnske Studenter ogsaa kom - med samme selvfølgelighed som i deres egen Klub, - og være Stedet, hvor de befinder sig godt, naar de er paa Ferie i Jylland eller under midlertidige Studier ved Universitetet her. Skellet jydske og københavnske gælder kun i Navnet, vi er danske Studenter, og her skal Eftertrykket lægges. Derfor den praktiske Foranstaltning, at en jydsk Student, der studerer videre ved Københavns Universitet, kan gaa over i D.S.R. uden Formalitet, blot ved en Flytteanmeldelse - ligesom det omvendte naturligvis ogsaa gælder. D.S.R.’s Nøgler ombyttes under midlertidigt Ophold med en Nøgle til Klubben her og kan faaes tilbage ved Afrejsen o.s.v.

Det er A.S.R.’s Haab, at D.S.R.’s Medlemmer - saaledes som Tilfældet allerede var i Sommer - vil betragte vor Klub som et Sted, hvor de er velkomne og velsete og vil benytte sig af de Lejligheder, der maatte gives til at lære Aarhusbugtens skønne Kyster at kende fra det smukkeste Udsigtspunkt: en Baad.

Det vilde være os en Glæde paa den Maade at sige Tak for den Andel, D.S.R. har i A.S.R. Og kun paa eet Omraade ønsker vi at staa anderledes overfor D.S.R.: paa Kaproningsbanerne, navnlig den Dag, da den Tanke realiseres, som først og fremmest lyste over Idéen om en Studenterroklub for Jyderne: Studentermatchen mellem Danmarks to Universiteter - det gamle hæderskronede og det unge driftige i Danmarks to smilende Studenterbyer.

Otto Bjerrum

Artikel bragt i DSR's årbog, 1943, på baggrund af ASR's 1. sæson


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget