Gå til forsiden
ASR

AARHUS STUDENTER ROKLUBS ANDEN SÆSON

Sæsonen begyndte tidligt og sluttede sent, alligevel blev der noget afkortet og blafrende over hele Klubbens Virke i 1944; men vi fik en Sæson ud af det og sandsynligvis en Sæson, der i de fleste Henseender var bedre en for de indestængte Klubber ved Øresund.

Forud for Standerhejsningen gik en mindre Reklame-Kampagne med det Formaal at skaffe Klubben nye Medlemmer, saavel aktive som passive, bl.a. en Annonce-Kampagne i de lokale Blade, som gav et udmærket Resultat. Palmesøndag d. 2. April Kl. 10 var et lille Hundrede Mennesker samlet i en sparsom Aprilsols Straaler for at overvære Indledningen til Klubbens anden Sæson samt Daaben af 2 Baade.

Formanden bød Velkommen med Tak til Klubbens Venner og oplyste, at den Ærestavle, hvorpaa samtlige Bidragsydere til Klubben skulde opføres, ikke var blevet indsat i Klubbens Nordmur, fordi en saadan Foranstaltning vilde koste mere, end en Sculler koster, hvorfor Bestyrelsen havde besluttet  at udsætte Tankens Realisation til Krigens var forbi og Bronzepriserne m.v. mere antagelige.

Formanden udtalte videre bl.a.:

- ”Vi  indviede sidste Aar et ufærdigt Hus, men fik dog en Sæson ud af det. Den blev ikke lang – der kom saa meget i Vejen – her som andre Steder. Men det, som er Mørtelen i den Bygning, der hedder Klubben, er Kammeratskabet og Sammenholdet, som vel ikke nogen Steder er bedre end i en Roklub. Det udvikledes, voksede og gav sig mange gode Udslag – og ikke mindst husker vi med Glæde det Kammeratskab, vi mødte hos andre Klubber, navnlig Arbejdernes Roklub, som er vor nære Nabo. Vi kan ikke andet end sige Tak til dem – om vi skulde laane et Par Søm eller en Baad – om vi manglede en Skruetrækker eller en Styrmand – vi kunne altid faa det i A.R.A.

Jeg skal ikke trætte Dem med Beretning for et Aar, der er gaaet over i Klubbens Historie; men jeg fremhæver det som en af de smaa Ting, som kan bevise vor Klubs Berettigelse – at ogsaa her blev den Sammenholdets Aand styrket, som skal bære os fremover den onde Tid, som var i Gaar og er i Dag.

Her kommer den studerende Ungdom og henter Kraft og Humør – her gaar de glade ud og ind – her er deres Hus, deres Fristed. Jeg vilde ønske, at en af dem, som har hjulpet os, vilde komme herned en af de solskinsfyldte Dage, hvor en doven Vind knap gider løfte Standerens Spids fra Stangen, hvor Aarhusbugten ligger glitrende af Tusinde Solperler under Midsommerhimlens Blaa – lokkende med Løfter om Sundhed og brune Kroppe. De skulde se den narturlige Glæde og selvfølgelige Samhørighed, som tager enhver, der spænder sig fast ved Spændholdtet.”

Om Sæsonen 1944 havde der, indtil et Øjeblik før Standerhejsningen skulde begynde, hvilet det store Usikkerhedsmoment om vi overhovedet fik Lov at sætte Baadende i Aarhusbugten, men en Telefonsamtale mellem Kontorcheferne Axel Lundqvist og Bach havde bragt Meddelelsen om, at Rotilladelsen var tilstaaet os. I denne mærkelige Tid, hvor det forhen saa selvfølgelige bliver til sensationsombølgede Begivenheder, vakte Meddelelsen naturligvis Bifald.

Endvidere omtalte Formanden, at der nu var skabt Plads til ca. 100 Medlemmer, at en Sandkasse var blevet indrettet, og at Klublokalet ved Venlighed fra forskellig Side var blevet smukt møbleret og stod til Raadighed for Medlemmerne. Endelig var der med Værten for Fiskernes Restauration lige overfor Klubhuset truffet den Ordning, at Roerne – i paaklædt Stand – kunne købe Kaffe for 20 øre, Middag for 1,50 kr. o.s.v., samt at der blev Adgang til et Lokale ovenpaa, hvor vi havde det hele for os selv. Med ønsket om, at Frosten snart maatte gaa af Luften over Danmark og mildere Vind blæse over det, saa Skyerne spredtes og Solen fik Magt over Mørket, gik Flaget og Standeren til Tops for Sæsonen 1944.

Bankdirektør Niels Jensen, en af Klubbens gode Venner fra den allerførste spæde Tanke om Klubben fremkom, døbte derefter en 2-Aarers Inrigger, som fik Navnet ”Nord”, og en anden af Klubbens Venner, Bryggeridirektør Bernhard Kjær, døbte den Baad, som Bryggeriet ”Ceres” umiddelbart efter Klubbens Stiftelse skænkede Klubben, men som først nu var blevet færdig, med Navnet ”Svea”. Begge Fadderne ledsagede Daaben med de bedste Ønsker for Klubbens Arbejde og med gode og særdeles velkomne Gaver til Afstivning af Klubbens Økonomi, hvorefter man i Mangel af den traditionelle, men sjældne Portvin drak de, ved Velvilje fra en af Fadderne, fremskaffede omtrent lige saa sjældne Pilsnere.

Straks fra Sæsonens Begyndelse tog man fat på Instruktionen af Kaninerne, hvilket Arbejde i Aar – som alt andet Arbejde i øvrigt – var kommet ind under væsentlig fastere og bedre Former, og ca. 40-50 Kaniner blev i Løbet af de kommende 2 Maaneder uddannet og aflagde den fornødne Roprøve.

Forsæsonen skuffede ved køligt og regnfuldt Vejr, men alligevel blev der roet flittigt i Klubben, og Grundlovsdag kunde der holdes den første Klub-Kaproning i Klubbens Historie, mellem et Jurist-Hold, et Oecon-Hold, et Adjunkt-Hold og et Hold af Gymnasiaster, hvoraf de sidste sejrede og dermed vandt den udsatte Pris, en særdeles sjælden Flaske med endnu sjældnere Indhold + Klubbens særlige Sejrs-Emblem.

Efter Kaproningen holdt vi en Sammenkomst i Klubhuset, hvor der blev serveret Smørrebrød med Tilbehør i Omklædningsrummet og indrettet Bar i Klublokalet, medens der dansedes paa Forpladsen til 2 larmende Klaverer, som i hvert Fald bibragte Omegnens Beboere et vist Indtryk af, at der fandtes noget særligt i Bindingsværkshuset paa Havnen.

Vor Invitation til D.S.R.’s Medlemmer til at benytte Ferien til en Tur paa Aarhusbugten i vore Baade, blev kun efterkommet af ganske faa Hold, der forhaabentlig er i Stand til at bringe deres Klubkammerater et Indtryk af, at disse altid er velkomne hos os.

Store Bededag den 5. Maj holdt vor udmærkede Nabo, Arbejdernes Roklub, Baade-Daab og indviede samtidig et stærkt udvidet Baadehus. Indvielsen foretoges af Aarhus Studenter Roklub’s Formand som et særligt Udtryk for den Samhørighedsfølelse, de 2 Klubber nærer for hinanden. Ved Indvielsen fremhævede Bjerrum den gode Kammeratskabs- og Sportsaand, der altid havde præget Samvirket mellem de to Klubber og bragte en Hyldest til det Kammeratskab, som Studenterne i saa rigt Maal havde mødt i Arbejdernes Roklub.

Sæsonens bedste Maaned blev August, hvor det var vanskeligt at faa fat i en Baad, fordi alt var ude Dagen igennem. I denne Maaned begyndte ogsaa under Ledelse af Bach, Tøllbøll og Geertsen Træningen af et Kaproningshold i en 4-aarers Outrigger, som vi ved Velvilje fra Aarhus Roklub havde afkøbt denne og ladet restaurere. En Outrigger er en Outrigger, selv om det er saa som saa med visse bygningstekniske Detailer i Baaden.

Træningen sigtede mod den Kaproning for jydske Klubber, som skulde indvie den store Brabrand-Bane, og vi deltog da ogsaa her i 4 Løb med udmærkede Hold, der – mestendels formedelst Træning og Roning i fremmede Baade – ikke naaede at blive placeret. Et af vore Bestyrelsesmedlemmer, Kontor- og Rochef Bach, havde foriøvrigt som Formand for Brabrand-Udvalget været den stærkeste Drivkraft ved denne pragtfulde Banes Indretning. Her glæder vi os til at møde D.S.R. med og ad Aare.

Først i Januar 1945 er en 4-Aarers Outrigger, bygget i 1 mm Aeroplanbirk, blevet færdig til os fra Aarhus Inrigger-Værft, og om ellers Sæsonen 1945 vil give Mulighed herfor, venter vi os en Del af denne Baad. Vi er i hvert Fald ikke i Tvivl om, at vi har det rigtige Menneske-Materiale, omend vi generes en Del af den Omstændighed, at visse Studenter endnu ikke kan tage andel Del af deres Eksamen her, men maa til København, saaledes at de af os uddannede og trænede Folk kommer D.S.R. til Gode. Naar vort Universitet bliver helt færdigt, regner vi med, at Strømmen kan komme til at gaa den anden Vej, og saa faar vi vel Kompensation for, hvad vi mister på denne Konto i Øjeblikket.

Men det Maal, vi ser hen til, er jo først og fremmest snarest efter Krigen at kunne møde med et jævnbyrdigt Hold mod Danske Studenters Roklub til en Studentermatch, der gerne skulde blive en aarlig tilbagevendende Begivenhed indenfor Studenter-Sporten.

Langtursroningen kan der ikke siges meget om, selv om der blev foretaget nogle Ture ned langs Jyllands Kyst. Vi har det bedste til Gode på dette omraade.

- Den 9. Oktober 1944 gled Standeren stilfærdigt ned fra Masten over Aarhus Studenter Roklub’s Baadehus. Kun nogle faa Bestyrelsesmedlemmer overværede det, og da En foreslog ikke at fire Flaglinen fra den store Flagstang ned, for at vi kunde sætte Flaget til Tops, naar Freden kom, blev Forslaget efterkommet med den Optimisme, som de mange Hændelser i den forløbne Sæson ikke havde formaaet at kue.

Vi har endnu ikke mistet Troen paa, at vi ikke har ladet den kostbare Flagline klapre forgæves med Standeren Vinteren over.

Otto Bjerrum

Paa Grund af Forbud med Fotografering i Aarhus er der ikke fremkommet Billeder til Beretningen i Aar.Red.

Artikel bragt i DSR's årbog, 1942, på baggrund af ASR's 2. sæson


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget