Gå til forsiden
ASR

CURRICULUM VITAE 1942-60

Da Aarhus Studenter Roklub blev stiftet i 1942 var en af de mange gaver en fornem tegning til et nyt klubhus. Et klubhus med »kanonporte«, restaurant og meget mere. I dag hvor klubben har trangt med plads kan man godt ærgre sig over at et sådant klubhus ikke straks blev bygget. Siden har der i hvert fald ikke været råd. (Hvor er denne tegning i øvrigt blevet af? Og hvor er resten af arkivalierne fra 1940'erne og 50'erne?).

Nå, råd havde klubben nu under ingen omstændigheder dengang. Det var faktisk på mange måder trange tider. Under besættelsen måtte man ty til både af fyrretræ. Betegnende nok hed de to fyrretræsbåde »Svea« og »Nord«. De var så tunge, at gamle roere endnu ømmer sig ved tanken. Vogn havde klubben jo slet ikke dengang. Gummisko at ro i var det noget nær umuligt at skaffe, hvis studenterne da overhovedet havde råd til det. At klubben havde en anstrengt økonomi hang jo på mange måder sammen med de studerendes levevilkår. Rigtigt mange havde regulært ikke råd til at ro. Et års kontingent svarede godt og vel til en måneds husleje, og det var der ikke mange der kunne afse til roning. At klubben dengang havde en dominans af stud.med.'er hang blandt andet sammen med at de som regel havde bedre råd på grund af vagterne. Andre studenterroere mindes at tiden var sådan, at man måtte overveje flere gange, om man nu også havde råd til en kop kaffe.

Klubbens betrængte situation taget i betragtning må det undre, at man egentlig tog sig råd til kaproning. Rent faktisk havde man ikke penge til den luksus. Det var først fra omkring 1960, at. klubben fik tilskud fra Universitetet og dermed begyndte økonomien at bedres. I 1950'erne havde man ad andre kanaler søgt at skaffe penge til klubben. Således havde Politiets Idrætsforening lejet sig ind i klubben, men dog til en yderst favorabel pris. Faktisk betalte de mindre i medlemsskab end studenterne, hvad der naturligvis vakte nogen surhed. I regnskaberne figurerer Politiets Idrætsforening med 320,00 i 1952, medens beløbet i 1955 er faldet til 100,00. Det lyder jo ikke af så voldsomt meget, især ikke når man sætter disse indtægtsstørrelser i forhold til diverse udgifter. Således brugte klubben i 1955 136,25 på at traktere besøgende Cambridge-roere.

Klubliv var der ellers ikke meget af, af den grund at klubhuset ikke havde noget samlingslokale. Til gengæld havde man et sommerhus ved Følle Strand ved siden af Kalø Strandhotel (nu alderdomshjem). Rent arkitektonisk var det på ingen måde virkeliggørelsen af den omtalte arkitekttegnede bygning. Det drejede sig i al beskedenhed om en gammel jernbanevogn. Men der var åbenbart noget særligt ved beliggenheden. Gamle roere får i hvert fald et mærkeligt glimt i øjnene når talen falder på de baller der foregik på Strandhotellet. Ak ja.

Med de andre roklubber var der et udmærket samarbejde. Eksempelvis holdt man nogle udmærkede træffestævner, blandt andet weekendture til Kalø Slotsruin. I disse arrangementer deltog Odder, ARA og Risskov foruden ASR. På Kaløturen var der tradition for kaproning mellem klubberne. Et år da det var umuligt pga lavvande måtte 1øbet afvikles på land. Det foregik med de fire roere baglæns og styrmanden forlæns overskrævs på en lægte. Det var så styrmandens opgave at manøvrere, så »bådene« holdt bane mv. At ASR vandt 1øbet skyldtes ikke mindst at vore roere på snedig vis havde regnet ud, at man skulle sætte den største (Myrup) ned som styrmand. Så var de medaljer hjemme.

Til andre tider gik det mere løssluppent til. Trængte studenterroerne til en glad aften meldte man sin ankomst på brandstationen (som jo tidligere lå lige ned til kysten). »Brand Hans« der var brandmester var efter sigende altid god for 70 bajere og så begyndte den aften jo straks at ligne noget. Det var iøvrigt samme »Brand Hans« der i sin tid havde stiftet ARA, men siden skiftede han altså over til ASR. Forud for en kaproning hvor klubben følte trang til, at g»re lidt reklame lykkedes det » Brand Hans « at skaffe en gammel brandvogn. På den anbragte man et gammelt klaver, og så gik det ellers tværs gennem byen.

Studentermatchen med Københavns Universitet var startet i 1949 og det var kaproningen over alle kaproninger' i landet. Politiken og Aarhuus Stiftstidende var sponsorer. Ideen var tydeligvis lånt fra Oxford - Cambridge matchen. I starten roede man inde i havnen fra den lange ydermole til bunden af slippen. Der var jævnligt op til 10.000 tilskuere, som ind i mellem blev underholdt med vandskiopvisning mv. Det gjorde nu roerne sure, for så blev vandet jo uroligt. Bagefter blev surheden dog glemt. Alle startede de i stort optog med rektor i  spidsen op til universitetet hvor Studenterfor-eningen var vært ved en stor gallamiddag.

Af mere uformelle kaproninger var der »tepotteløbet«. Det foregik mellem de gamle kollegier (1,2,3) i Universitetsparken og de nye (4,5 og 6). Starten gik fra Risskov Station og målet var i bunden af havnebassinet. Det vindende hold fik en tepotte fyldt med snaps. Tepotten - der sagdes at være den grimmeste i byen - indeholdt 1-2 liter snaps, som mandskabet skulle drikke før de måtte sætte sig. Løbet foregik dog i en 4-åres inrigger.

Det var også kollegianerne der var hovedpersoner i den historie vi nu med eneret for ASR-Arebladet skal berette. »PulimutOlsen« var dengang stud.med. (idag er han overlæge i en middelstor dansk provinsby). Grundet historiens karakter vil vi holde os til denne betegnelse. PulimutOlsen havde i forbindelse med en kollegiefest i stærkt 1øftet stemning stjålet en gravsten på kirkegården. Med denne gravsten havde han forøvet grov vold på kollegierne, hvorfor kollegiekammeraterne fandt det klogeligst at få ham noget afkølet.  Hvad var vel egentlig bedre til dette end frisk luft på havet? Som tænkt så gjort. I opløftet stemning begav kollegianerne sig til roklubben. PullimutOlsen med sin gravsten under armen. Nu foregik kollegiefester dengang i smoking og ingen af de omtalte havde tænkt sig at skifte, så det var nobelt klædte roere der entrede båden.

Ude på vandet lykkedes det at overtale PulimutOlsen til at skille sig af med stenen. Da inskriptionen lød på ordet "moder", istemte alle roere »Moders navn er en himmelsk lyd«, medens stenen gled med bunden af Aarhusbugten. Båden gled videre til Bellevue, hvor mandskabet gik i land og smed alt tøjet for at bade. Efter det forfriskende bad ville Pulimut-Olsen tage sig en 1øbetur op mellem villaerne for at blive tør. De andre roere overbeviste ham imidlertid om, at han ikke kunne løbe nøgen rundt i kvarteret. PulimutOlsen anbragte derefter smokingsløjfen over kønsorganerne og således påklædt løb han rundt i Risskov, medens han råbte »Kom så ud I rige kapitalistsvin, så skal I få!«

En anden historie fra klubbens tidligste år handler om en aften der var gæster fra Odder Roklub der overnattede. Medens de sad i klubhuset eg drak øl havde nogle ARA-roere i al stilhed blokeret portene udefra. Svend og de andre fra Odder var derefter i fuld tilstand faldet i søvn. Lidt senere på aftenen kom nogle ASR-roere tilfældigt forbi, omtrent samtidig som et par betjente havde fattet mistanke til den blokerede dør og var begyndt at fjerne blokaderne. Det lykkedes formedelst et par bajere at overtale betjentene til at bryde ind gennem vinduet i stedet. Da de i nogen tid havde rusket i den arme Svend brølede de ind i hovedet på ham: »Er De klar over, at De sover i en fremmed mands hønsehus?« Svend blev efter sigende meget hurtigt ædru.

Med i billedet af klublivet i 1940'erne og 50'erne hører også den vedvarende diskussion om piger i klubben. På hver eneste generalforsamling blev emnet diskuteret, ofte op mod en time. Hver gang faldt forslaget på det rent praktiske problem. Klubben havde kun pissoir, intet kloset. Så var den diskussion slut. Inden diskussionen hvert år blev bremset med denne argumentation, havde formanden traditionen tro fremført sin egen argumentation: »Der er ingen steder man har så lidt brug for piger som i en robåd! «

Hans Christian Ralking


-Artikel bragt i ASR Årebladet, nr 1/1981


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget