Gå til forsiden
ASR

CURRICULUM VITAE 1970-80

Dette tiår har, omend det har været relativt stabilt, bragt mange omskiftelser. De følgende linier skal glimtvis fremdrage dele af klubbens liv som det har formet sig i halvfjerdserne.

Først og fremmest må vi nævne pigerne, som først gjorde deres entre i klubben i starten af dette årti. Til gengæld har de forstået at udnytte deres adgang til klubben, således at de i 1979 udgjorde over 50% af klubben - godt klaret.

Hvordan var det så at være pioner i en mandsdomineret klub? Det første kvindelige medlem som skriver i ankeprotokollen er Kirstine Irminger, der den 19. juni kl. 23.50 skriver følgende beklagelse:

Kære Bordtyv,
Hersker der antifeminisme i klubben? Hvem er det fjumrehoved der har fjernet vores toiletbord fra omklædningsrummet? Desuden er der blevet lovet os "Venus'er" to spejle, men hvor bliver de af? Det er faktisk synd for klubbens "Adonis'er", at de konstant skal se os med strithår og halvafskallet make-up."

Ellers er klubben præget af fordomsrig meningsudveksling.

Ankeprotokollen vidner om de evige problemer i en roklub, - nogle mere evige end andre. En del medlemmer kan eller vil ikke lære elementære rofærdigheder såsom at tage årerne ind, vaske og tørre bådene, tage lugerne af, etc.

Fighten mellem medlemmerne går lystigt og heller ikke bestyrelsen går fri, især ikke da vognen ikke straks bliver repareret. Ved sæsonens slutning skriver NAL til husforvalteren:

Til Svendsen,
Se så for helvede at få fingrene ud af alle de fugtige huller på Børglum. Tænk på noget andet et par timer og få den vogn repareret. - Du må gerne tage et par af damerne med herned.
Løvgren.

I det hele taget er lysten til at debattere udpræget. De mangeartede indlæg i ankeprotokollen fylder årligt ca. 50 sider. Rekorden nåes i 1973 med hele 62 sider, - men da er striden mellem enkelte bestyrelsesmedlemmer og mere menige medlemmer også voldsom. Hvad stridens mere reelle aspekter var, skal vi i denne sammenhæng gå let hen over. De mere formelle drejer sig om det for en roklub så vigtige spørgsmål: Skal roret sættes på bådene oppe på land, eller først efter at de er sat i vandet? Rochefen stod stejlt på det sidste. Så stejlt at mangeårige medlemmer der fulgte gammel sæd og skik i klubben - og derfor var afvisende overfor disse nymodens luner - af rochefen fik at vide, at "så kunne de bare se at melde sig ud af klubben." Klubben var delt i to skoler og fejden var uforsonlig. Da rochefen selv mistede en split ved påsætning af roret i vandet, var jubelen hos tilhængerne af den anden skole enorm. Endelig var det afgørende og kvalificerede bevis leveret. Men ak nej. Så let skulle striden ikke afsluttes. Til sidst måtte gamle roere blande sig i debatten med al den vægt som kan mobiliseres i kraft af et mangeårigt medlemsskab.

Den 7.4.1973 skriver Knud Gjørup således: "LAST ENTRY! Lad mig berette om hvordan vi har gjort i ASR siden sommeren 1966, da jeg begyndte at instruere mine første kaniner.

Hovedregel: Roret sættes på båden mens båden er på land (PS. Der er aldrig blevet tabt så mange rorsplitte i havnen, som siden disse levende reklamer for pari abort ... (osv)
PS (igen) Tilføjelse til reglement (forslag):
§ 0: Når et "menigt" medlem møder Birgitte Iversen og Knud Elm-Larsen, skal det "menige" medlem stå ret og hilse "HEJ GUTTER". På ordren "det er vel" kan de fortsætte deres vandring)".

Marianne Ladegaard havde måske lidt ret, da hun skrev (men altså tænkte på noget andet): 9/4:
"Klimaet forekommer at være temmelig koldt i "gutternes " roklub - det synes sågar at have slået sig på bruseren i pigernes omklædningsrum."

Oven på en sådan tilrettevisning fra gamle roere måtte rochefen naturligvis begynde retræten. Undskyld, jeg beklager osv. Men tilhængerne af "roret på på land"-bevægelsen ønskede det sidste ord og påpegede at "BESTYRELSEN nok tør be' men ikke styre! Og hvor er vi så henne?" Bestyrelsen var dog ikke fredet endnu. Claus B. (Store Claus) fremfør 27/8: "Må jeg foreslå at der bliver lavet et fint hjemmelavet skilt, hvorpå der står "Husforvalteren ude af drift", men det er måske husforvalteren selv der skal lave et sådant!"

Det var samme år vi fik oprettet traditionen med en kaninfest, - til erstatning for kanindåben som vi aldrig har haft. Gamle roere vil i øvrigt mindes, at det var dette år, hvor formanden for Århus Roklub i speedbåd satte efter en ASR båd som gik direkte fra havnen med Skødshoved! ASR-mandskabet blev truet med indberetninger til højere instanser for dette grove brud på reglementet, men slap med skrækken.

Det afslappede forhold til traditionelle roreglementer viste sig også på andre måder. ASR var nok noget ugleset blandt roere, fordi vi tillod såvel rygning som ø1drikning i bådene, - noget der var forbudt i andre klubber. Til gengæld var vi kendt og respekteret for den specielle korrekte ASR-rostil med de lange seje træk. På land var der regulært forfald: Ormene i loftet åd sig så grundigt gennem træværket, at gulvet nærmest var belagt med et tykt lag savsmuld.

Årene i midten af 70'erne vidner om ankeprotokellens svindende placering som centrum for klubbens aktiviteter. I 1973 udgjorde de beskrevne sider 62, for at nå et foreløbigt mindste omfang i 1977 med 9 sider. Kun 1979 - hvor der overhovedet ikke ses nogen skriverier - kommer lavere. Men selvom ankeprotokollen ikke afspejler den store energiudladning, så er det ingenlunde ensbetydende med at der intet skete i midten af 70'erne. Det var således i denne periode, at den gamle agtværdige tradition "formandens omklædningsrum" blev nationaliseret og tillagt dagligstuen, hvor det nu udgør køkkenafsnittet.

Det var samtidig vi fik havemuren i grå beton. Fire tons håndblandet - skulle vi hilse fra Claus og sige. I klubben gjorde nye personligheder sig gældende, hvoraf nogle hurtigt blev kendt som "kæmpebabyerne". Disse var især karakteriseret ved deres udprægede "personlige stil", som f.eks. Peter Båstrup om hvem der i ankeprotokollen nådesløst berettes følgende:

Til Peter Båstrup! FED SENGEMETROLOG MAND. Hvad med at møde op. Tommy Svenningsen." - "Til Tommy. Når/hvis du bliver rigtig roer, vil du måske få samme metrologiske intuition som min. Jeg havde stillet min telefon på sengekanten, så hvis du var interesseret i vindstyrke og retning kunne du ha' ringet. Peter Båstrup." - "Det med vindstyrke og retning har sikkert været stærkt afhængigt af hvilken side underskriveren Peter har ligget på! V.H. CB. PS: Pas på den mand, især når han sover".

Det var også kæmpebabyerne m.fl. der var fanatiske motorcykelfans. Den ene store maskine efter den anden lå på bedding i roklubben. Ja, så kraftig var dominansen, at tilfældige gæster kunne få det indtryk, at det drejede sig om en motorcykelklub som velvilligst gav lidt husly til nogle robåde, - blot disse og deres benyttere ikke gik for meget i vejen! I 1976 bliver det dog et enkelt frimodigt medlem for meget og den første artikulerede protest med motorcykelvældet rejser sig. Ninna beder i utvetydige vendinger "P. Båstrups Poleringsværksted om at søge andre lokaler! - Eller i det mindste at rydde op efter Sig."

Til motorcykelfolket hørte også den navnkundige Tryllestav, som vist nok hed noget andet. Men da det var norsk og stavedes sådan, var der ikke rigtig nogen der tog sig af det. Men ellers var han god nok. Og social. Han var både fejemand og ø1mand og i lange perioder redaktør af ÅREBLADET som havde set dagens lys i 1973.

Udadtil markerede ASR sig ved at være initiativtager til oprettelsen af Fællesudvalget, som skal søge at koordinere aktiviteterne mellem Aarhusområdets roklubber. Med Aage Bach Sørensen som primus motor lagde Fællesudvalget ud med at arrangere Aarhusbugtens Røde Rose, som første gang afvikledes 8. september 1973. I foromtalen lovedes intet mindre end at "tilskuerne vil her få at se, hvad langtursroere er, hvad der kræves af udholdenhed og teknik for at klare at ro en langtursbåd under de vanskelige forhold, som vind, storm og søgang kan frembyde."

Nå, ASR's roere havde nu også fået mulighed for at træne i det daglige, idet det daglige roområde var blevet udvidet fra Ishuset på Moesgård strand til Norsminde i syd, og fra Skæring til Skødshoved landingsplads i nord. Men hvad udad vindes kan indad tabes, og klubbens uskrevne love blev nu og da antastet.

Med dette eksempel på god sæd og skik, vil vi slutte denne kaleidoskopiske gennemgang af 1970'ernes festlige, folkelige og fornøjelige roliv i ASR. Ankeprotokollen 6/5 1974: " Hvorfor vil Carl Brock ikke give øl til sit mandskab, når han under stor fare for disses helbred, liv og lemmer, ufortrødent gennempløjer Marens røvhul? PMV Jens Kastberg." Lidt senere, men stadig 6/5: "øllene bevilget til ære og ros for Carl. Jens Kastberg." Til yngre og mere uerfarne roere skal oplyses, at det naturligvis drejer sig om en hel kasse øl til mandskabet. Sålænge uskrevne love respekteres som her beskrevet, ser vi fortrøstningsfuldt det næste årti i møde.

Claus Bennedsen & Hans Christian Ralking


-Artikel bragt i ASR Årebladet, nr 2/1980


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget