Gå til forsiden
ASR

Fra tanke til klub

Hvordan starter man en studenter roklub op ? og så endda under en besættelse med deraf følgende problemer og hvorfor valgte man at starte endnu en roklub, når nu der allerede var flere velfungerende roklubber i Århus Havn?

Revisor Otto Bjerrum flyttede i 1940 fra København til Århus og savnede i den forbindelse studenterroningen. Selvom Aarhus Universitet efterhånden var begyndt at tage form (der var omkring 1000 studerende) var der endnu ikke etableret sådanne aktiviteter. Endvidere var der nogle ideer fremme om at lade DSR leve op til sit navn og også dække det 2. danske universitet. Efter at have luftet tanken om oprettelse af en søsterafdeling af DSR i Århus i gennem flere år (og ved henvendelse fra flere studenter i byen) vælger Bjerrum at tage teten og tager i september 1942 kontakt til DSR’s formand, Gudmund Schack. Man får en positiv respons tilbage fra DSR ang. hjælp til etablering af klubben på forskellige måder, så den 17. september kommer følgende opråb op på Universitet:

Til Studenterne ved Aarhus Universitet!

Selvom saavel Aarhus Roklub som Arbejdernes Roklub gennem Aarene har stillet sig overordentlig velvillige overfor Studenterne ved at give let og billig Adgang til Roning, har Tanken om en særlig Roklub for Studenterne Gang paa Gang været fremsat, og Forsøg paa at faa en saadan Klub startet synes nu at skulle have gode Muligheder for at lykkes.

Som det vil være bekendt, findes i København Danske Studenters Roklub, og man har ved Realisation af Tanken ganske naturligt søgt støtte her, idet det er Meningen, at Danske Studenters Roklub blot skulde udvide sin Virksomhed til ogsaa at omfatte Aarhus Universitet, saaledes at klubben med Føje kan bære Navnet Danske Studenters Roklub.

Danske Studenters Roklubs Formand har lovet Aarhus-Foreningen støtte, idet man gaar ud fra, at Interessen ogsaa ved nærmere undersøgelse vil vise sig tilstrækkelig stor, og Formanden har bl.a. drøftet Spørgsmålet med Danske Studenters Roklubs Protektor og aktive Medlem, H.K.H. Kronprinsen, og Kronprinsen har udtalt sin varme Interesse for Sagen og tilsagt den sin Støtte. Der er bl.a. Grund til at forvente, at Kronprinsen ogsaa overtager Protektoratet for Aarhus-Klubben.

Der arbejdes med Sagen, men allerede nu har man villet give Dem Meddelelse herom, idet man er interesseret i at vide, hvor stor Interessen er, og man anmoder derfor eventuelle interesserede om snarest – naturligvis uden Forbindende – at meddele Deres Mening til Stud.Oecon Harald Christensen, Kollegium 3, Tlf. 8824.

Aarhus, den 17. september 1942.

P.U.V.

Otto Bjerrum

Herefter begynder tingene at tage fart – Man modtager positive tilsagn fra universitetsfolk, Aarhus Oliefabrik, Københavns Handelsbank, DSR og Aarhus Roklub og føler sig i slutningen af september ’42 klar til at kontakte borgmesteren og havnedirektøren med konkrete planer. Det første man tager fat på er hvor man må bygge et klubhus – et der har en førstesal hvor studenterne kan samles, idet der ikke er noget samlingssted i byen for studenterne. Den 9. oktober ’42 får Bjerrum anvist 2 pladser i Århus Havn af havneingeniør Gebauer på hver 435 m² i nærheden af Aarhus Roklub, men dog med eget slæbested. Der er nu også indløbet støtte erklæringer fra universitetets rektor, Professor Rasting og man vil nu forsøge at få et møde med borgmesteren med henblik på økonomisk støtte fra byens side.

Civilingeniør Børge Bak, Bak & Søn A/S, som var tidligere DSR-medlem påtager sig det praktiske med at få bygge et klubhus. Den. 20. oktober må man konstatere at alene det at skaffe 100 poser cement kan stoppe byggeriet. Der er under besættelsen stor mangel på byggematerialer og et kontor i København styrer tildelingen af cement. Flere store byggerier er allerede gået i stå pga. cementmangel og en nystartet roklub må ikke forventes at stå forrest i køen... Ellers er det store problem pengeindsamlingen idet de fleste firmaer i Århus-området er blevet overrendt i forbindelse med oprettelsen af universitetet. Alligevel er man fortrøstningsfuld idet man kun skal indsamle en mindre sum (80.000,- hvoraf man håber på at kunne skaffe de 40-50.000,- og få de resterende som et rentefrit lån over 25 år af kommunen).

I starten af november ’42 begynder penge at vise sig fra de store firmaer:

  • 1.000,- fra De Forenede Jydske Farverier & Trikotagefabrikker, Aarhus
  • 2.000,- fra J.C. Filtenborg A/S
  • beløb fra Bak & Søn A/S, Ceres, Dansk Andels Kulforretning,

Man får stor støtte fra Handelsbankens direktør i Århus, Niels Jensen, der påtager sig at ”smøre” de forskellige betydningsfulde personer i Århus. Efter en ekstra-ordinær generalforsamling i DSR mente man at det var bedre hvis Århus fik sin egen klub, da det ville blive for svært at styre klubben fra København – således opstod ASR.


Arbejdet er nu så langt fremme at man vælger at indkalde til stiftende generalforsamling torsdag d. 3. december 1942 kl. 20.00 i Fysisk Auditorium hvor DSR’s formand samt DSR’s husarkitekt, Mandrup, vil være tilstede og redegøre for klubhuset. Klubben blev stiftet og foreningen ASR eksisterer nu formelt og Kronprinsen er endvidere blevet protektor, hvilket hjælper en del når man skal søge penge.

I marts måned ’43 er klubbens beliggenhed stadigvæk ikke fastlagt i havnen. Den først udpegede grund bliver mødt med protester fra tysk side, idet man frygtede reprimander fra senere tilkomne kommandanter – herefter bliver man anvist en grund i nærheden af Arbejdernes Roklub. Der er langt til slæbestedet, men man vil hellere dele anløbsplads med fiskerne end de andre roklubber. Havnen ser helst at man opfører nogle midlertidige barakker, men det gør det meget svært at indsamle penge på.

På rekordtid bliver klubbens hus bygget og alt er således klar til klubhusets indvielse d. 30. maj ’43




Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret af webudvalget