UNIVERSITETSMATCHEN 1962

Den årligt tilbagevende begivenhed: kaproningen mellem de to ottere fra henholdsvis Aarhus' og Københavns universitet om dagbladet Politikens vandrepokal formede sig som et i alle måder vellykket arrangement. Resultatet, der formodentlig vil være de fleste bekendt, blev en overlegen sejr for København repræsenteret af roere udelukkende hentet fra D.S.R., der som klub med denne sejr kunne notere sin 27 ende og sidste, i den forløbne sæson og i regnskabet med Aarhus den 8 ende vundne match mod det 5 nederlag.

Lad det være fastslået med det samme. Tale om jævnbyrdig konkurrence blev der aldrig. Der var klasseforskel på de to mandskaber. Ikke således at forstå at Aarhus-holdet var egentlig svagt. Halvdelen af roerne var tilmed veteraner fra tidligere års opgør og havde som sådanne den rutine og erfaring vi endnu savnede i dette særlige løb. Forklaringen på jydernes - for dem selv helt uventet - nederlag må nok snarest søges i erkendelsen af vor egen styrke, som gav sig udtryk i såvel bedre teknik som kondition - begge dele ikke mindst bibragt os af vor træner Ib Christoffersen, landets bedste, - de mange aftener på Bagsværd Sø forud for starten på Brabrand.

Den 15 ende ankom vi til Aarhus under anførsel af den uforlignelige Peter Wilcken. Efter en overfart uden komplikationer blev vi indkvarteret på selve universitetet under yderst tiltalende former! Samme dags aften var vi af vore værter inviteret i teatret til "Jomfruburet" --- Aarhus svar til Stig Lommer? - Næste dag bød på rundvisning med ledsagende foredrag af professor Hakon Lund, som gjorde os bekendt med universitetsbyens arkitektoniske forhold, indretningen af det naturvidenskabelige fakultets auditorier og sidst men ikke mindst fortalte den måbende skare om universitetets tilblivelse på trods af og med bitter chikane fra København. Skulle det virkelig være så galt? eller er der "konkurrence" også på andre felter end roningens mellem de to universiteter - Schwamm darüber.-

Mange tilskuer havde, trods vejret, som bød på stiv kuling og heftige regnskyl vekslende med haglbyger, taget opstilling ved mållinien næste dags eftermiddag og afventende i spænding kaproningens resultat. Et endog særdeles uroligt vand syntes ved første øjekast at favorisere vor modstander, som jo havde haft lejlighed til at vænne sig til denne åbentliggende sø, som så afgjort egner sig dårligere til kaproning end den skovomkransede skærmede Bagsværd-idyl, rammen for den næste års dyst.

Ej heller denne gang blev man forskånet for uheld. Nu var det blot jyderne, det til en forandring gik ud over. Efter ca. 600 meters roning, hvor vi stadig øgede det forspring vi havde fået ved starten, sprang en skinne til et rullesæde løs - efter havd vi siden har fået forklaret, og tvang båden til at ligge stille og reparere. Belært af tidligere års erfaringer, hvor lignende havarier er indtrådt med det lidet tilfredsstillende resultat, at den uskadte båd er blevet erklæret for vinder, var man denne gang på forhånd enedes om i påkommende tilfælde at dekretere omstart. Hvilket da også skete. Men omstarten var i Aarhus' favør. Ikke blot fik de 8 mand, som var stærkt udpumpede og for en enkelts vedkommende en besvimelse nær, pusten igen, men da startskuddet atter lød, var vi blevet snydt med en længde. Det var dog alt sammen kun en stakket frist for vore modstandere. Vi gik støt og roligt fra dem og førte ved mål med hen ved 3 længder.

Om aftenen samledes vi i universitetets festligt opdækkede aula, hvor vi fik overrakt vore præmier: Et teaktræsfad med sølvmindeplade i bunden fra Politiken, og et ualmindeligt nydeligt askebæger med motiv fra friluftsauditoriet, stedet hvortil den genvundne sølvfakkel efter middagen under ledsagelse af fakkelbærere, førtes for dér at blive overrakt professor, prorektor ved Københavns Universitet Niels Nielsen som lovede at opbevare den til næste kaproning.

Vor vært, professor Heinrich Bach indledte talernes række med at byde os velkommen og understrege betydningen af en udveksling af universitetsungdommen, ligesom han fremhævede værdien af studenternes ikke-faglige uddannelse. Professor Niels Nielsen fulgte denne tanke op med et citat af Holberg, hvor denne taler om nytten af "at gavne og fornøje". Klubmedlem, farmakologen, professor Knud O. Møller - tidligere på dagen dommer sammen med Niels Nielsen - kom ind på hvad han kaldte faren ved "komfortens tidsalder" og foreholdt sporten som et virksomt opdragelsesmiddel mod den moderne tids blødagtighed.

Opholdets sidste dag var helliget Ceres bryggeriet, hvor vi aflagde besøg og med brygmester Leschly som Cicerone beså virksomheden samt øltilvirkningens raffinerede processor, hvis slut-produkt vi stiftede bekendtskab med i Kælderen.

Lempet ud af en skjult udgang og med pålæg om at udvise mindst mulig støjende adfærd i indtil 200 meters afstand fra bryggeriets grund nåede vi akkurat tilbage til vore Aarhusvenner, med hvem vi i krypten spiste lunch, før rejsen atter gik hjemad til D.S.R. Her havde fru Hansen sørget for en let anretning og en ukendt velgører for rigelig drikkelse.

Sandelig! Alle havde undt os det godt. Men først og sidst vore værter og arrangørerne til hvem vor hjertelig tak går. De som havde gjort alt for at vi skulle befinde os vel, og for at arrangementet skulle få det rette harmoniske forløb og efterlade det indtryk af opholdet vi fik: Erindringen om en storartet Aarhustur 1962.

Michael Vollquartz