AARHUS STUDENTER ROKLUBS FEMTE SÆSON

 

En student fortæller om A.S.R.’s Virksomhed i 1947

 

Under Krigen var det ingen Kunst at holde Interessen for Rosporten ved lige. De spærrede Landegrænser tvang Studenterne til at søge Adspredelse herhjemme, og hvad var da mere naturligt end at ro ud paa de blaa Bølger og d’er drømme sig bort fra den knugende Hverdag, bort mod fjerne Kyster paa Vikingefærd. Straks efter Krigen mærkede vi da ogsaa i A.S.R., at der nu var meget andet, som kappedes om at tiltrække Studenternes Opmærksomhed. Enhver Nutidsstudent med Respekt for sig selv skal mindst een Gang aarligt frekventere Udlandet og det helst i Rosæsonen. Dertil kommer, at de Studenter, som blev sat tilbage under Krigen paa Grund af Universitetets Lukning og illegalt Arbejde, efter Krigen har arbejdet ihærdigt for at indhente det forsømte; dette har forledt Rus’erne til at tro, at man stadig slider i det ved et Undervisningssted, og da Rus’erne jo er et søgende Folkefærd, som bestandig efteraber ældre Studenter, har det bevirket, at det har været vanskeligt at hale en Rus ud af sit Hummer og ned i Roklubben.

 

Alt dette medførte, at Antallet af Baadture i 1945 kun var halvt saa stort som det foregaaende Aar. I 1946 var det endnu daarligere, men da var Vejrguderne os heller ikke venlig stemt. 1947 har været den bedste efterkrigssæson; regnet i Personkilometer er der roet 50 pCt. mere i 1947 end i 1946, og vi haaber nu at været kommet over det døde punkt. Klubben har vist sin berettigelse som Hjemstedet for den sande Akademikersport: Roning.

 

Et indtryk af Roningen faar man ved at betragte efterfølgende Diagram og Opstilling.

 

Ikke nogen særlig blændende Aktivitet, men husk paa, at vi har kun lige fejret 5 Aars Jubilæum og altsaa er 75 Aar efter D.S.R.

 

Klubbordsstanderen:

 

For at stimulere Interessen for Rosporten blandt Studenterne indstiftede Bestyrelsen i Forsommeren en Æresbevisning til den af Klubbens Medlemmer, som i Sæsonens Løb var den mest aktive Roer. Æresbevisningen bestaar af en Klubbordsstander med Sølvplade. Det er Hensigten at gøre denne Uddeling til en aarlig tilbagevendende Begivenhed. For Sæsonen 1947 uddeles den til stud. mag. Poul Halkier Sørensen, som sammenlagt har roet 728 km.

 

Weekendhuset:

 

 

A.S.R. har skudt en ny Gren i Aar. Vi har faaet et længe savnet Weekendhus. Det lykkedes Bestyrelsen at faa fat i et Træhus, som oprindelig var tiltænkt germanske Kolonisatorer af Rusland. Nu ligger det i Stedet smukt i Bunden af Kalø Bugt, ikke langt fra den kendte Kalø Borgruin. Det saa frygteligt ud, da vi overtog det, men efter at Geertsen imødekommende som altid havde ladet nogle af sine Folk restaurere det, er det blevet et ideelt Weekendhus med Plads til 11 liggende Gæster. Huset har ikke været overrendt i Sommer, men de, som har besøgt det, lovsynger det i høje Toner. Der er ingen Tvivl om, at Weekendhuset vil faa Succes.

 

Så idyllisk er der ved Weekendhuset

 

Kaproningen 1947:

 

A.S.R. har ingen Traditioner indenfor Kaproningen. Det har altid været Klubbens Maal at skabe saadanne, specielt har man arbejdet paa at faa Universitetsmatchen mellem København og Aarhus i Gang. Med dette Maal for Øje begyndte man ved Sæsonens Start at søge efter passende Emner blandt Roerne, men først engang i August kunde man begynde Træningen med den gamle D.S.R.-Kaproer Ing. Hans Jacobsen (”Jacob”) som Træner. Til Trods for, at ingen af Roerne tidligere havde siddet i en Outrigger – endsige deltaget i Kaproning – lykkedes det ved godt Samarbejde mellem Roere og Træner at faa dannet et – synes vi – acceptabelt Kaproningshold, der bestod af Irving Rask Knudsen, P. Halkier Sørensen, Poul Ring, H.C. Lorentzen og Cox: Carl Rasmussen

 

Som Generalprøve til Universitetsmatchen deltog Holdet i Stævnet på Brabrand Sø Søndag den. 7. September. Slet saa galt som Konferencieren udtalte under Løbet ved at sige: ”Give me five minutes more” var det ikke. Vi vandt ikke, det havde vi heller ikke ventet, men vi gav dem god Kamp. Arbejdernes Roklubs Formand. der var Speaker, udtalte i Højttalerne: ”Den, der roer med Stud’er, kommer ogsaa med” – Morsomt – ikke sandt?

 

Endelig den 21. September skulde vi saa kæmpe mod D.S.R.’s Universitetshold. Matchen skulde foregaa i København, og vi var inviteret derover som D.S.R.’s Gæster. Til trods for, at det var første gang, et Hold fra Klubben skulde foretage en længere Rejse med Kaproningsmateriel, forløb Turen udmærket, takket være velvillig Vejledning og Bistand fra mere erfarne D.S.R.-Kammerater. I København fik vi en hjertelig Modtagelse, blev indlogeret i D.S.R.’s Gæsteværelser og beværtet paa bedste Maade. – Universitetsmatchen skulde afholdes sammen med den berømte Polyteknikermatch, der hvert Aar udkæmpes om ”Paraplystativet”. Vi havde set hen til denne Dag med Ængstelse og Forventning – angst for, hvorledes vore Roere vilde klare sig i saa fint Selskab og med Haab om ikke at blive helt til Grin. Vore Roer klarede sig pænt, i den første Halvdel af Løbet førte de endog, men i den sidste maatte de overlade Føringen til D.S.R., der var mere kendt med det urolige Farvand, som idelig krydsedes af alle Typer af søgaaende Fartøjer. D.S.R. vandt med 7.52.0 mod 8.04.6. Dagen sluttedes med en glad Aften i D.S.R.’s hyggelige Klublokaler, og næste Dags Aften tog vi med ”Hans Broge” til Aarhus igen, en Erfaring rigere og opsat paa at træne bravt til næste Aars Universitetsmatch, der efter bestemmelserne skal foregaa i Aarhus.

 

I Sæsonens Løb modtog vi mange Indbydelser til at deltage i Kaproning saavel herhjemme som i Udlandet, men vi maatte desværre melde Afbud. Forhaabentlig kan vi i en ikke for fjern Fremtid, maaske allerede næste Aar, stille med Hold i de planlagte Matcher Venskabsbyerne Bergen, Göteborg, Åbo og Aarhus imellem.

 

Med disse Maal foran os indrangerer vi 1947 blandt Minderne og ser hen til 1948 – den 18. April, hvor Standeren hejses igen.

 

Thomas Hansen

 

 

Hvil paa ”the big coral deep”