UNIVERSITETSMATCHEN 1956

 

Sæsonens sidste kaproningsbegivenhed blev – udover klubkaproningen – studentermatchen imellem Århus og Københavns universiteter.

 

Den skulle i år afholdes i Århus, hvilket efter vore erfaringer betød en pragtfuld oplevelse for de ni mand plus ledere m.v. der blev udpegede til at repræsentere Københavns universitet.

 

Rejsen foregik som sædvanligt med D.F.D.S.’s dejlige rutebåde, og som sædvanlig blev vi modtaget af repræsentanter fra Aarhus Studenter Roklub, da vi lagde ind søndag morgen. Alle samledes på hotel Royal, også de flotte piger (og mænd) fra Dansk Vandskiforbund, der også i år skulle give opvisning i forbindelse med romatchen. Vi indtog en hyggelig kop morgenkaffe. Derefter drog vi – roerne plus Kilde og Krause – til Århus Roklubs bådehus, hvor vi skulle se på den båd, som vi havde fået stillet til rådighed.

 

Båden så temmelig medtaget ud, men vi fik den da gjort nogenlunde klar, og de otte udvalgte roere, nemlig Borre-Jørgensen, Bendixen, Aksel Lembcke, Ebbe Nielsen, Peder Wilken, Simon Rune, Finn Olander og Tagesen med Mathias som styrmand steg omborg og gled ud på Lystbådehavnens nogenlunde stilfærdige vand.

 

Få minutter efter kom de dog atter tilbage til pontonen, og det viste sig, at båden omtrent var løbet fuld af vand på den korte tid.

 

Vi bar den på land og konstaterede, at der var to store og et utal af mindre lække. Efter vor mening var båden ubrugelig. Hvad nu? Aarhus Studenter Roklubs repræsentanter var dog ikke rådvilde. I løbet af nogle kvarter blev en lastvogn fremskaffet.  Herpå anbragte vi transportstativet, der lå ved roklubben, og så gik det så hurtigt som muligt til kaproningsbasen ved Brabrand Sø. Her havde studenterklubben deres otter liggende. Den blev lynhurtigt delvis afrigget, anbragt på transportstativet og så hurtigt, som det var forsvarligt, kørt ind til Århus Roklub.

 

Her riggede vi den atter til, og efter at forskellige små svagheder var afhjulpne, gik holdet på ny på vandet for at prøve båden, som de var udmærket tilfredse med. Derimod var de ikke særlige glade for vejret og vandet på banen. Det var nemlig et temmelig kraftigt stormvejr.

 

Roerne tog nu ud til fællesfrokost med deres konkurrenter fra Århus, medens de andre pr. scooter m.v. blev kørt ud til frokost sammen med honoratiores.

 

Efter programmet blev romatchen derefter afviklet. Altså morsomt nok således, at Københavns universitet roede i Aarhus Studenter Roklubs båd, medens de selv roede i en båd, som de havde lånt af Århus Roklub.

 

Kilde og Krause satte sig – tavse – ind i klublokalet, efter at de havde sendt holdene afsted. I radioen refererede Gunnar Nu en fodboldlandskamp – men de hørte intet. De ”lukkede sig ind i sig selv”  - de turde ikke håbe på et godt resultat. Sidste gang, vi havde været her i Århus til universitetsmatchen, havde vi jo fået læsterlige klø.

 

Skulle det gå ligesådan i år ?

 

Så kom der et par unge roere fra Århus og fortalte, at Københavns universitet havde vundet løbet. Det var vel nok en lettelse.

 

Længe efter kunne vi modtage de to hold, der havde måttet ”liste” hjem, idet begge både var næsten helt fulde af vand. Jeg tror nok, at resultatet var en uventet skuffelse for vore rokammerater i Århus.

 

Vore tidligere resultater i sæsonens løb havde vistnok fået dem til at sætte næsen op efter en sejr. Det siges i øvrigt, at dersom  banen havde været noget længere, havde de måske vundet løbet. Altså er det godt, at banen i Århus i et sådant vejr simpelthen ikke kan blive længere.

 

Festen på universitetet om aftenen var mindst lige så smuk og stemningsfuld og samtid morsom og kammeratlig som alle de forudgående år. Selve universitetsaulaen, friluftsarenaen, hvor fakkeltoget slynger sig nedover de amfiteatralske tilskuerpladser for sluttelig at kaste faklerne i bål på selve arenaen, arrangementet med spisning i det smukke lokale med usigt ud over universitetsparken – alt er jo tilsammen noget, vi mangler, hvorfor vi her i København har svært ved at forbinde matchens afholdelse med den samme sublime blanding af fornem festivitas og hyggelig og studentermæssigt ”gildesamvær”.

 

Jeg tror, at kun et fåtal af D.S.R.’s medlemmer var flittige deltagere i dansen. Langt de fleste af os kunne man meget snart finde nede i kantinen sammen med århusianske studentersangere, med hvem vi kappedes om at lade vore ”vellydende” stemmer runge ud over salene.

 

Som sædvanlig blev vi senere fulgt ned til københavnsbåden af så godt som samtlige andre gæster ved festen, og her udspandt sig de sædvanlige mere eller mindre rørende og hektiske afskedsscener.

 

Krause blev ved den lejlighed ”blidt” franarret sin ejendommelige kasket (største nummer i drengeskolehue, forsynet med klubbens emblem i stor størrelse fortil). Det var en århusiansk studenterfrue, der mente, at den klædte hende bedre. Hun havde utvivlsomt ret.

 

Han håber dog, at hun passer godt på den. Han holdt nu så meget af den og havde haft den med til Bled, hvorfor den allerede havde fået nogen affektionsværdi.

 

Det kan glædeligvis meddeles, at der ikke manglede nogen ombord, da båden langt om længe lagde fra kajen.

 

Mandag morgen gik vi umiddelbart efter landgangen hver til sit, bortset fra enkelte pligtopfyldende, der skulle sørge for årerne m.v. Til dem gav formanden flot morgenkaffe på hotel Codan. Han har nu den rette forståelse af, at man skal være flot overfor dem, der er ansvarsbevidste og samvittighedsfulde.

 

Denne årlige rodyst mellem de to danske universiteter, der jo er opstået på dagbladet Politikens initiativ, og som stadig nyder bladets bevågenhed, har efterhånden udviklet sig til en virkelig begivenhed.

 

Selv om det kun én gang i matchens 6-årige historie (første gang den blev roet, var i 1950 i Århus) er lykkedes for Århus at hjemføre sejren, giver dette ikke det rigtige indtryk af styrkeforholdet, idet der meget ofte har været tale om ganske jævnbyrdige opløb, hvor Københavns universitet kun har vundet med én eller flere meter.

 

Det er at håbe, at der blandt D.S.R.’s medlemmer er studerende ved Københavns universitet, der er villig til at gå ind for at skaffe sig kvalifikationer til at deltage på holdet, der i 1957 skal forsvare Sølvfaklen, når roerne fra Århus universitet til september kommer her til København for at erobre den fra de københavnske studenter.

 

reff, DSR.