|
UNIVERSITETSMATCHEN 1959 Årets
studentermatch mellem Københavns og Århus’ universiteter blev afholdt den 14.
juni i Københavns havn. For arrangementet stod Aarhus Studenter Roklub og
Danske Studenters Roklub samt de to dagblade Politiken og Aarhuus
Stiftstidende. Traditionen tro, blev også den gamle studentermatch mellem
universitetet og Danmarks Tekniske Højskole afviklet. En stor
dag blev det. Takket været et fint sommervejr og et storartet arrangement, der
klappede i alle enkeltheder, blev stævnet en stor succes for hovedarrangøren,
D.S.R. For A.S.R blev den største glæde vel nok, at vi vandt otterløbet mellem de to universiteter, ikke mindst på
baggrund af, at vi herved fik en tiltrængt stimulans i en tid, hvor vor klub
har været i megen modvind. Også i år
oplevede vi de københavnske roeres storartede gæstfrihed og deres storartede
måde at forme en ramme om begivenheden. Den traditionelle frokost i klubhuset
ved Svanemøllebugten, krydret med de vel også traditionelle ordfejder,
blev en strålende optakt til eftermiddagens rent sportslige arrangementer. Den
efterfølgende middag på universitetet, i den ærværdige gobelinsal,
blev en værdig afslutning på dagens begivenheder. Efter
middagen var Danske Studenters Roklub vært ved en fest med dans og illumination
af forpladsen, og belært af tidligere års erfaringer
havde de fleste af os fået det arrangeret, så man kunne blive til mandag. K. Kappel Jensen Denne side er sidst opdateret 14. oktober 2001 af holdet bag asr.dk |