UNIVERSITETSMATCHEN 1961

 

En søndagstur med overraskelser

 

Da jeg hørte spurten gå ovre i jeres båd, skævede jeg over til jer for at se, om I kunne gøre noget ved det – og så så kort efter det famøse uheld ske.

 

4’er åren knak, og I fik heller ikke denne gang lejlighed til at give os kamp.

 

Min første reaktion var absolut glæde, men lidt efter fik jeg den samme følelse, jeg har haft nogle gange efter en veloverstået eksamen: en smule skuffelse over, at resultatet blev nået så let oven på al det besvær, forberedelserne til opgøret havde kostet. Når man har forberedt sig grundigt, som vi faktisk havde, har man intet imod at prøve kræfter. – Så vær venlig at se materiellet efter før vi mødes næste gang!!!

 

Matchen ugen efter i Odense kunne måske være blavet en revanche, men under de forhold vi roede, viste resultatet intet om styrke-forholdet. I har altså revanchen til gode, og den får I her i Århus næste sommer.

 

Men i øvrigt havde vi en fortræffelig tur, og jeg må komplimentere arrangørerne derfor. Efter overfarten lørdag formiddag havde vi en rolig eftermiddag. Om aftenen inviterede Politiken på ”Værs’go og skyl”, og vi sluttede af i Tivoli, men måtte dog desværre – med næste dags program for øje – gå tidligt til køjs i D.S.R.-huset i Svanemøllebugten.

 

Søndag formiddag var vi ude og prøve vandet. Vi var tilfredse, og tog så hjem for at spise og sove middagssøvn.

 

Efter ”søndagsturen” til Knippelsbro riggede vi af og sendte båden hjem. Og så kunne vi slå os løs uden dårlig samvittighed og tanke for, om kaproningschefen mon var til stede og så vore udskejelser. Om aftenen samledes vi i Gobelinsalen på universitetet til middag og overværede her ”de høje herrer’s” artige udveksling af komplimenter.

 

 

Festen fortsatte i Svanemøllebugten og chefredaktør Hakon Stephensen overrakte os præmier og omfavnede os alle.

 

Mandag formiddag drog vi af sted til Carlsberg-bryggerierne i et forfængeligt håb om at kunne tørlægge virksomheden. Det lykkedes som bekendt ikke, men en overraskelse gav vi dem dog derude. Da vi efter forevisning af hele bryggeriet, æresbolig og I.C. Jacobsens kontor kom til det med stor spænding og forventning imødesete øjeblik, da der endnu engang på den tur blev sagt ”værs’go og skyl”, styrtede de ellers sædvanlige øl-tørstige roere sig over sodavand og cocacola: efterveer fra gårsdagens fest!!! Snart vendte de gamle tilbøjeligheder dog tilbage, og besøget blev afviklet uden yderligere alvorlige forskrækkelser for Carlsbergs personale.

 

Men en smule kritik tillader jeg mig at komme med: Hvorfor så vi ikke mere til københavner-roerne under disse efterfølgende arrangementer? Vi vil ikke underholdes, men man må jo konstatere, at roning desværre er en uselskabelig sport. Man kontakter jo overhovedet ikke hinanden under kampen, og var det ikke for de altid efterfølgende obligate fester, kunne man skilles uden at have haft lejlighed til at veksle eet ord med hinanden.

 

 

Men tilbage til Carlsberg, hvor vi altså savnede jer. Med inspektør Chr. Balslev som uovertruffen vært nød vi en dejlig frokost i ”De små haver”. Øllet var godt, så vi blev der så længe som muligt – lidt for længe skulle det vise sig. Efter at have suset tværs gennem byen i taxa for at nå toget til Kalundborg, lykkedes det kun holdlederen at springe op i toget. Han havde vor gruppebillet, og alene stod vi således tilbage i den nådeløse millionby. – Men endnu engang tog chefredaktør Hakon Stephensen os i sin favn, og Politiken beværtede og underholdt os til næste togs afgang og sendte os af sted med en ny billet.

 

Jeg vil gerne på holdets vegne takke jer alle derovre for den fine og begivenhedsrige tur. Vi ville gerne, om I, når Århus er vært, kunne blive her et par dage også. – Rigtignok har vi ikke de samme muligheder for underholdning, som I kan byde os, men vi har andre, der er fuldt så gode – og jeres senge skal vi nok betale!!!

 

 

Sten Nørby Rasmussen